Beskrivelse
Om Frida LS blouse
Tim & Simonsen Frida LS blouse i farven Rosso er en langærmet bluse i ribbet microfiber, der giver ekstra bevægelighed og elasticitet. Den har en fin, rund halsudskæring med en lille blondekant hele vejen rundt, og for enden af de lange ærmer er der ligeledes en fin blondekant. Blusen er meget strækbar og rummelig i størrelserne, og fås i S/M og L/XL.
Frida LS blouse i andre farver
Frida LS blouse findes desuden i flere andre farver: Alaska, Antracite, Bianco, Blu, Bluette, Bordo, Bubble Flour, Cioccolato, Felce, Ivory, Nero, Noce, Nudo, Oliva, Rosa Antico, Turchese, Verde Scuro, Viola
Fordele ved Tim & Simonsens microfiber
Microfiberen er svedtransporterende, temperaturregulerende og åndbar – du kan sagtens dyrke sport i den, da sveden transporteres væk fra kroppen. Når du har det varmt, fjernes varmen; når du fryser, holder microfiberen på varmen. Materialet er antibakterielt (rent og lugtfrit ved blot 30 graders vask) og antistatisk, så det ikke tiltrækker andre stoffer eller klæber til kroppen. Farven er farveægte og falmer ikke, og materialet er shape ægte, så elastikken holder ved brug og vask. Vask altid på 30 grader, og undgå tørretumbler. Microfiberen er fremstillet i Italien med miljøet for øje.
Om Tim & Simonsen
Tim & Simonsen er et dansk brand, grundlagt i 2012 af Annette Timmermann og Annette Simonsen i Vejle, hvor brandet stadig holder til. Tim & Simonsen producerer modetøj, basisvarer og accessories i høj kvalitet med små, fine detaljer, så du altid kan sammensætte et look, der matcher din personlighed.